At føle sig fravalgt | Hypnoterapi og regression
- Birgitte Breving Christoffersen

- 17. maj
- 3 min læsning
Hun levede med en dyb følelse af at være fravalgt.
En frygt for at være alene. En længsel efter at blive valgt til. Og en smerte over ikke at føle sig helt mødt og set i sin familie.
Hun bar på angst, overtænkning og en konstant indre tankestrøm. Tankerne fortsatte uden pause. Kroppen reagerede med hjertebanken, tyngde i hovedet, tomhed og udmattelse.
Hendes forældres skilsmisse blev begyndelsen på en opvækst præget af uro, følelsesmæssig utryghed og følelsen af ikke rigtig at høre til.
Hun oplevede moderens relationer som utrygge og uforudsigelige. Langsomt voksede angsten for at være alene.
Samtidig havde hun svært ved at tilgive sin mor.
Hun havde arbejdet med sine mønstre i psykoterapi. Hun ønskede at slippe overtænkningen, kontrollen og ængsteligheden. Hun ønskede at kunne åbne sit hjerte igen og føle sig tryg i sig selv.
I hypnoterapien viste det sig, at følelsen af at være udenfor var opstået meget tidligt. Allerede som spæd oplevede hun sig følelsesmæssigt overset, da hendes forældre legede med storesøsteren, mens hun lå alene. Senere blev følelsen forstærket, da ikke måtte være med i søsterens leg.
Hun indså, at hendes forældre ikke havde vidst, hvordan de skulle hjælpe børnene følelsesmæssigt.
Den erkendelse blev begyndelsen på noget nyt.
I hypnoterapien gik hun ind i en dyb trance og oplevede gradvist en stærk indre ro. Hun mærkede et beskyttende og healende lys omkring sig.
Under sessionen beskrev hun en følelse af lettelse og frihed:
“Jeg oplever, at jeg er fri.”
Og senere:
“Det føles dejligt.”
Hun blev guidet ind i en dybere kontakt med sig selv og sine følelser. Undervejs kom hun i kontakt med den del af sig selv, som længtes efter at slippe skyld, tunge tanker og følelsen af ikke at være god nok.
Som hun selv sagde:
“Alle skyldfølelser og negative tanker. Alt, der tynger mig.”
I terapien arbejdede hun med at åbne sit hjerte.
Hun mærkede en indre knude løsne sig.
“Jeg skal åbne mit hjerte.”
Hun fik samtidig adgang til en dybere forståelse af sin mor og far. Som mennesker med deres egne sår, begrænsninger og længsler.
Hun oplevede, at hendes mor havde handlet ud fra sit eget behov for kærlighed og tryghed.
Og noget i hende begyndte at give slip.
Tilgivelsen kom som en følelsesmæssig forløsning i kroppen.
Da hun blev spurgt, om hun kunne tilgive sin mor, svarede hun:
“Ja.”
Hun oplevede også en dybere indsigt i, hvad der kunne styrke hendes selvværd og skabe mere fred i hendes liv.
“At være tro mod min mavefornemmelse.”
Og da hun mærkede følelsen af at være tro mod sig selv, beskrev hun tilstanden sådan:
“Fredfyldt.”
Sessionen sluttede med en oplevelse af åbenhed, kærlighed og indre ro. En oplevelse af igen at kunne mærke sig selv bag alle tankerne.
Måske genkender du nogle af disse følelser
Mange mennesker lever med en grundfølelse af at være fravalgt.
Ikke nødvendigvis fordi de mangler kærlighed. Men fordi de tidligt har manglet følelsen af følelsesmæssig tryghed, kontakt eller spejling.
Det kan vise sig som overtænkning, kontrolbehov, angst, ængstelighed i relationer eller frygten for at blive forladt.
Nogle udvikler en konstant indre alarmberedskab. Andre bliver meget opmærksomme på andres behov og mister kontakten til deres egne.
Tidlige følelsesmæssige oplevelser lagres ofte dybt i kroppen og nervesystemet. Derfor kan man forstå sine mønstre med hovedet uden nødvendigvis at føle sig fri af dem.
Hypnoterapi og regression skaber adgang til de dybere lag i underbevidstheden, hvor gamle følelsesmæssige mønstre, overbevisninger og relationelle sår kan blive mødt med forståelse, forløsning og nye erfaringer.
Når den indre uro falder til ro, opstår der ofte mere klarhed, selvkontakt og følelsen af at høre til i sig selv.
Længes du efter at forstå og forløse dine følelsesmæssige mønstre?
Hypnoterapi og regression hjælper dig med at forstå og forløse de dybere følelsesmæssige mønstre, som påvirker dit liv, dine relationer og dit selvværd.
Du får adgang til de lag i underbevidstheden, hvor angst, overtænkning, følelsen af at være forkert eller frygten for at blive forladt ofte har deres rod.
Sessionerne støtter dig i at skabe mere indre ro, tryghed og kontakt til dig selv.
Du begynder at mærke forskellen mellem frygt og intuition.
Og du får mulighed for at leve med mere frihed, åbenhed og tillid til dig selv og livet.
Jeg arbejder med hypnoterapi og regression og en helhedsorienteret tilgang til at forløse det, der holder dig fast.
Book en afklarende samtale
Eller læs mere om hypnoterapi og regression



Kommentarer